Alt om diabetes

Guide

Hudgener

Formål med guiden:

  • Du lærer at genkende tidlige tegn på hudforandringer hos borgere med diabetes.
  • Du lærer, hvordan du handler korrekt og forebygger hudproblemer.
  • Du lærer, hvorfor hudpleje er vigtig for at forebygge infektioner.

 

Observation

Lær mere

Årsager til hudgener

Borgere med diabetes har øget risiko for hudforandringer som følge af langvarig hyperglykæmi, nedsat blodcirkulation, neuropati og et påvirket immunforsvar. Hudproblemer kan være et tidligt tegn på utilstrækkelig diabetesregulering eller begyndende senkomplikationer. 

Langvarigt forhøjet blodsukker kan påvirke hudens barrierefunktion og reducere dens evne til at bevare fugt. Det medfører ofte xerose (tør hud), kløe og fissurer (revner), som øger risikoen for infektion. Samtidig kan nedsat svedproduktion som følge af autonom neuropati forværre hudens tørhed – særligt på fødder og underben. 

Infektioner i huden
Borgere med diabetes er mere disponerede for bakterielle og svampebetingede hudinfektioner. Infektionerne kan udvikle sig hurtigere og være vanskeligere at behandle end hos borgere uden diabetes. Hudforandringer mellem tæerne, herunder maceration, kan skabe indgangsport for bakterier og øge risikoen for infektion. Tidlig opsporing og behandling er derfor vigtig for at forebygge komplikationer.

Hudforandringer kan være tegn på senkomplikationer
Hudforandringer kan også være tegn på diabetesrelaterede senkomplikationer. Eksempler omfatter: 

  • Diabetisk dermopati (små brunlige pletter, typisk på skinnebenene).
  • Necrobiosis lipoidica (sjælden hudsygdom med gullige, blanke områder – oftest på underbenene).
  • Acanthosis nigricans (mørke, fløjlsagtige hudområder, ofte i hudfolder, som kan være tegn på insulinresistens).
  • Bullosis diabeticorum (diabetiske blærer, som er sjældne, smertefri blærer på hænder eller fødder).

Disse hudforandringer kræver ikke altid behandling, men kan være en anledning til at vurdere borgerens samlede diabeteskontrol og eventuelle senkomplikationer. 

Forebyggelse
God regulering af HbA1c, blodtryk og øvrige risikofaktorer er en vigtig del af forebyggelsen af diabetesrelaterede komplikationer – herunder hudproblemer. Regelmæssig hudobservation bør derfor indgå som en naturlig del af den sygeplejefaglige vurdering, særligt hos borgere med neuropati, nedsat mobilitet eller tidligere hud- og sårproblemer. 

Sygeplejefaglige opmærksomhedspunkter
Sygeplejersker bør være særligt opmærksomme på: 

  • Tør hud, revner eller afskalning. 
  • Hyperkeratoser (hård hud), som kan være tegn på øget trykbelastning. 
  • Maceration mellem tæerne. 
  • Rødme, varme, hævelse eller sekretion som tegn på infektion. 
  • Svampeinfektioner i hudfolder eller mellem tæerne. 
  • Langsom sårheling eller hudforandringer, der ikke bedres. 
  • Kløe, smerter eller ændret følesans. 
  • Blærer eller misfarvninger uden kendt årsag. 
  • Hudreaktioner ved insulininjektionssteder eller omkring glukosesensorer og insulinpumper. 
  • Tegn på lipohypertrofi (fortykkelse af fedtvævet efter gentagne insulininjektioner samme sted), da dette kan påvirke insulinoptagelsen og blodsukkerreguleringen. 
  • At hudforandringer på fødderne kan være smertefri hos borgere med neuropati og derfor let overses. 

Sygeplejersken har en vigtig rolle i at identificere tidlige hudforandringer, vejlede om god hudpleje og sikre hurtig vurdering ved mistanke om infektion eller andre komplikationer. Tidlig opsporing af tør hud, hård hud, revner og infektionstegn kan forebygge udvikling af diabetiske fodsår og reducere risikoen for alvorlige følgetilstande. 

Kilder til videre læsning: 

Øvrige guides om Hud og mundpleje

Var denne guide hjælpsom?