Guide
Her på kroppen gives insulin
Formål med guiden:
- Du lærer, hvilke områder på kroppen insulin kan injiceres.
- Du lærer, hvordan man vælger et passende sted at injicere ud fra insulintype.
Observation
Lær mere
Administrationsmåder
De mest almindelige måder at fordele insulindosis på er:
Engangsterapi
- Langsomtvirkende insulin, der injiceres én gang om dagen.
Togangsterapi
- Langsomtvirkende insulin, der injiceres to gange om dagen. Første injektion om morgenen (ca. 2/3 af den samlede dosis), og anden injektion 12 timer senere eller på et andet fastlagt tidspunkt.
- Blandingsinsulin, der typisk injiceres før morgenmåltidet og før aftensmåltidet.
- Blandingsinsulin, der typisk injiceres før morgenmåltidet, og langsomtvirkende insulin, der injiceres 12 timer senere.
Firegangsterapi
- Hurtigtvirkende insulin til hovedmåltiderne og langsomtvirkende om morgenen eller til natten (det kan gives både morgen og til nat). Den langsomtvirkende insulin, basalinsulinen, skal sikre, at der altid er insulin i kroppen, og samtidig sørge for en normal fasteblodsukker.
Kombinationsterapi
- Insulinbehandling kombineres hos personer med type 2-diabetes ofte med tabletbehandling og eventuelt GLP1 injektion.



