Guide
Hjælpemiddel: Blodsukkermåling
Formål med guiden:
- Du lærer at genkende tegn på, at en borger med diabetes har behov for hjælpemidler.
- Du lærer, hvordan du handler og dokumenterer dine observationer korrekt.
- Du lærer, hvornår du skal inddrage sygeplejersken.
Observation
Lær mere
Hjælpemidler til blodsukkermåling
Adgang til udstyr til blodglukosemåling er en vigtig forudsætning for, at borgere med diabetes kan gennemføre den anbefalede behandling og følge udviklingen i deres blodglukose. Sygeplejersker kan møde borgere, som har spørgsmål om tilskud, bevilling og adgang til måleudstyr, og det er derfor relevant at kende de overordnede regler på området.
Bevilling og tilskud
Blodglukosemålere, teststrimler, lancetter, sensorer og andet diabetesudstyr betragtes som behandlingsredskaber, når de er nødvendige for behandlingen af diabetes. Bevillingen sker derfor efter sundhedsloven og ikke efter serviceloven. Formålet er at sikre, at borgeren har adgang til det udstyr, der er nødvendigt for at kunne gennemføre den ordinerede behandling.
Borgere, der behandles med insulin eller en kombination af insulin og tabletter, kan få tilskud til:
- teststrimler (ubegrænset)
- fingerprikkere og lancetter (ubegrænset)
- 50 % tilskud til apparater til blodsukkermåling
- ketonstrimler (så mange som nødvendigt)
Borgere, der alene behandles med tabletter, kan få:
- tilskud til 150 teststrimler, lancetter og fingerprikkere årligt, hvis den behandlende læge vurderer, at regelmæssig blodsukkermåling er nødvendig
Bevilling af sensorer
For borgere, der anvender kontinuerlig glukosemåling (CGM) eller flash glukosemåling (FGM), gælder særlige kriterier for bevilling. Bevillingen sker efter en individuel vurdering og tager blandt andet udgangspunkt i diabetestype, behandlingsbehov, risiko for hypoglykæmi og dokumenteret gavn af teknologien. Behandlingsteamet eller diabetesambulatoriet vil typisk være involveret i vurderingen.
Sygeplejefaglige opmærksomhedspunkter
Sygeplejersker bør være særligt opmærksomme på:
- Om borgeren har adgang til det nødvendige måleudstyr.
- Om der er økonomiske eller praktiske barrierer for anvendelse af udstyret.
- Om borgeren kender reglerne for tilskud og genbestilling.
- Om der er behov for vejledning i brug af blodglukosemåler eller sensor.
- Om manglende målinger skyldes manglende bevilling, udstyrsmangel eller utilstrækkelig oplæring.
- Om borgeren kan have gavn af henvisning til diabetesambulatorium eller egen læge ved spørgsmål om sensorteknologi og bevillingsmuligheder.
Manglende adgang til relevant måleudstyr kan påvirke borgerens mulighed for at udføre egenomsorg, forebygge akutte komplikationer og følge behandlingen. Hvis en borger gentagne gange mangler udstyr, anvender udstyret forkert eller undlader at måle blodsukker af økonomiske eller praktiske årsager, bør dette undersøges nærmere.
Kendskab til bevillingsreglerne kan hjælpe sygeplejersken med at understøtte borgerens adgang til relevante hjælpemidler og dermed styrke mulighederne for sikker og effektiv diabetesbehandling.
Kilder til videre læsning:
Hjælpemidler til blodsukkermåling
Adgang til udstyr til blodglukosemåling er en vigtig forudsætning for, at borgere med diabetes kan gennemføre den anbefalede behandling og følge udviklingen i deres blodglukose. Sygeplejersker kan møde borgere, som har spørgsmål om tilskud, bevilling og adgang til måleudstyr, og det er derfor relevant at kende de overordnede regler på området.
Bevilling og tilskud
Blodglukosemålere, teststrimler, lancetter, sensorer og andet diabetesudstyr betragtes som behandlingsredskaber, når de er nødvendige for behandlingen af diabetes. Bevillingen sker derfor efter sundhedsloven og ikke efter serviceloven. Formålet er at sikre, at borgeren har adgang til det udstyr, der er nødvendigt for at kunne gennemføre den ordinerede behandling.
Borgere, der behandles med insulin eller en kombination af insulin og tabletter, kan få tilskud til:
- teststrimler (ubegrænset)
- fingerprikkere og lancetter (ubegrænset)
- 50 % tilskud til apparater til blodsukkermåling
- ketonstrimler (så mange som nødvendigt)
Borgere, der alene behandles med tabletter, kan få:
- tilskud til 150 teststrimler, lancetter og fingerprikkere årligt, hvis den behandlende læge vurderer, at regelmæssig blodsukkermåling er nødvendig
Bevilling af sensorer
For borgere, der anvender kontinuerlig glukosemåling (CGM) eller flash glukosemåling (FGM), gælder særlige kriterier for bevilling. Bevillingen sker efter en individuel vurdering og tager blandt andet udgangspunkt i diabetestype, behandlingsbehov, risiko for hypoglykæmi og dokumenteret gavn af teknologien. Behandlingsteamet eller diabetesambulatoriet vil typisk være involveret i vurderingen.
Sygeplejefaglige opmærksomhedspunkter
Sygeplejersker bør være særligt opmærksomme på:
- Om borgeren har adgang til det nødvendige måleudstyr.
- Om der er økonomiske eller praktiske barrierer for anvendelse af udstyret.
- Om borgeren kender reglerne for tilskud og genbestilling.
- Om der er behov for vejledning i brug af blodglukosemåler eller sensor.
- Om manglende målinger skyldes manglende bevilling, udstyrsmangel eller utilstrækkelig oplæring.
- Om borgeren kan have gavn af henvisning til diabetesambulatorium eller egen læge ved spørgsmål om sensorteknologi og bevillingsmuligheder.
Manglende adgang til relevant måleudstyr kan påvirke borgerens mulighed for at udføre egenomsorg, forebygge akutte komplikationer og følge behandlingen. Hvis en borger gentagne gange mangler udstyr, anvender udstyret forkert eller undlader at måle blodsukker af økonomiske eller praktiske årsager, bør dette undersøges nærmere.
Kendskab til bevillingsreglerne kan hjælpe sygeplejersken med at understøtte borgerens adgang til relevante hjælpemidler og dermed styrke mulighederne for sikker og effektiv diabetesbehandling.
Kilder til videre læsning: