Guide
Forandringer på fødderne
Formål med guiden:
- Du lærer, hvilke forandringer på fødderne, du skal reagere på.
- Du lærer, hvordan du handler korrekt og hurtigt ved tegn på sår, tryk eller infektion.
- Du lærer, hvordan du hjælper borgeren med at forebygge fodkomplikationer i hverdagen.
Observation
Lær mere
Diabetiske fodkomplikationer
Borgere med diabetes har øget risiko for udvikling af diabetiske fodkomplikationer som følge af et komplekst samspil mellem perifer neuropati, perifer arteriel sygdom, biomekaniske forandringer (ændringer i fodens belastning, bevægelse og trykfordeling) og nedsat sårheling. Den diabetiske fod er forbundet med betydelig morbiditet og er en af de hyppigste årsager til ikke-traumatiske amputationer.
Perifer sensorisk neuropati
Perifer sensorisk neuropati medfører nedsat evne til at registrere smerte, tryk og temperatur. Mindre traumer, trykpåvirkninger eller fremmedlegemer i sko kan derfor udvikle sig uden personens opmærksomhed. Neuropatiske sår opstår typisk på trykudsatte områder, særligt under forfoden og hælen.
Motorisk neuropati
Motorisk neuropati kan medføre atrofi af de intrinsiske fodmuskler (de små muskler inde i foden), hvilket kan føre til deformiteter som hammertæer, klotæer og prominerende metatarsalhoveder (fremstående knoglefremspring under forfoden). Disse forandringer ændrer fordelingen af tryk under gang og øger risikoen for udvikling af hyperkeratoser (områder med fortykket hård hud) og ulcerationer (sårdannelse).
Autonom neuropati
Autonom neuropati reducerer svedsekretionen og påvirker hudens elasticitet. Resultatet er ofte tør hud og fissurdannelse, som øger risikoen for bakteriel invasion og infektion. Daglig observation af hud, negle og fodens udsatte områder derfor en vigtig del af forebyggelsen.
Perifer arteriel sygdom
Perifer arteriel sygdom forekommer hyppigere hos borgere med diabetes og bidrager til nedsat vævsperfusion, iskæmi og forsinket sårheling. Diabetes er ofte associeret med distale og multisegmentale karforandringer (forsnævringer eller forkalkninger i flere områder af blodkarrene), hvilket kan vanskeliggøre revaskularisering. Kombinationen af neuropati og iskæmi øger risikoen betydeligt for alvorlige fodkomplikationer.
Borgere med tidligere fodsår eller amputation har markant øget risiko for recidiv. Risikoen øges yderligere ved samtidig nyresygdom, rygning og utilstrækkelig metabolisk regulering.
Infektioner i diabetiske fodsår kan udvikle sig hurtigt og involvere dybere strukturer som sener, led og knoglevæv (osteomyelitis). Kliniske infektionstegn kan være mindre udtalte hos personer med neuropati eller nedsat immunrespons, hvilket stiller særlige krav til den kliniske vurdering.
Diabetiske fodsår
Mange diabetiske fodsår udvikles på baggrund af en kombination af neuropati, deformiteter og mekanisk belastning. Repetitivt tryk kan medføre subkutane vævsskader længe før synlige hudforandringer bliver tydelige.
Charcot-fod
En alvorlig komplikation er Charcot neuroosteoartropati (Charcot-fod), som ses ved svær neuropati. Tilstanden er karakteriseret ved inflammatorisk destruktion af knogler og led med efterfølgende kollaps af fodens strukturer. Akut Charcot-fod kan præsentere sig med unilateral (kun på den ene fod) varme, rødme og hævelse uden væsentlige smerter og kan derfor fejltolkes som infektion eller traume.
Risikostratificering
Der anbefales systematisk risikostratificering af borgere med diabetes mhp. vurdering af:
- Neuropati.
- Perifer arteriel sygdom.
- Foddeformiteter.
- Tidligere fodsår eller amputation.
- Hud- og negleforhold.
- Fodtøj og trykbelastning.
Fodscreening anbefales minimum én gang årligt og hyppigere ved forhøjet risiko. Undersøgelsen omfatter blandt andet monofilamenttest, vibrationssans, pulsstatus samt inspektion af hud, negle og fodstilling. Det er en fodterapeut, der laver stratificering. Borgerens tilskud til behandling hos fodterapeut afhænger af denne stratificering.
Sygeplejefaglige opmærksomhedspunkter
Sygeplejersker bør være særligt opmærksomme på:
- Nedsat sensibilitet ved monofilamenttest eller vibrationssans.
- Hyperkeratoser (områder med fortykket hård hud) som tegn på øget trykbelastning.
- Tør hud, fissurer og maceration mellem tæerne.
- Manglende fodpulse, kolde fødder eller hvilesmerter som tegn på iskæmi.
- Rødme, varme, hævelse eller sekretion som mulige infektionstegn.
- At neuropatiske sår ofte er smertefri trods betydelig vævsskade.
- Tegn på osteomyelitis såsom dybe sår, eksponeret knogle eller langvarig infektion.
- Mistanke om Charcot-fod ved unilateral (kun på den ene fod) varme, rødme og hævelse.
- Utilstrækkeligt fodtøj med risiko for trykskader.
- Tidligere fodsår eller amputation som højrisikomarkører for recidiv.
- Behov for hurtig henvisning til multidisciplinært fodteam ved infektion, iskæmi eller progredierende sår.
Kilder til videre læsning:
- Dansk Endokrinologisk Selskab (NBV): Den diabetiske fod.
- Videncenter for Diabetes: Fødder og diabetes.
- Videncenter for Diabetes: Diabetisk neuropati .
- DSAM: Type 2-diabetes i almen praksis.
Diabetiske fodkomplikationer
Borgere med diabetes har øget risiko for udvikling af diabetiske fodkomplikationer som følge af et komplekst samspil mellem perifer neuropati, perifer arteriel sygdom, biomekaniske forandringer (ændringer i fodens belastning, bevægelse og trykfordeling) og nedsat sårheling. Den diabetiske fod er forbundet med betydelig morbiditet og er en af de hyppigste årsager til ikke-traumatiske amputationer.
Perifer sensorisk neuropati
Perifer sensorisk neuropati medfører nedsat evne til at registrere smerte, tryk og temperatur. Mindre traumer, trykpåvirkninger eller fremmedlegemer i sko kan derfor udvikle sig uden personens opmærksomhed. Neuropatiske sår opstår typisk på trykudsatte områder, særligt under forfoden og hælen.
Motorisk neuropati
Motorisk neuropati kan medføre atrofi af de intrinsiske fodmuskler (de små muskler inde i foden), hvilket kan føre til deformiteter som hammertæer, klotæer og prominerende metatarsalhoveder (fremstående knoglefremspring under forfoden). Disse forandringer ændrer fordelingen af tryk under gang og øger risikoen for udvikling af hyperkeratoser (områder med fortykket hård hud) og ulcerationer (sårdannelse).
Autonom neuropati
Autonom neuropati reducerer svedsekretionen og påvirker hudens elasticitet. Resultatet er ofte tør hud og fissurdannelse, som øger risikoen for bakteriel invasion og infektion. Daglig observation af hud, negle og fodens udsatte områder derfor en vigtig del af forebyggelsen.
Perifer arteriel sygdom
Perifer arteriel sygdom forekommer hyppigere hos borgere med diabetes og bidrager til nedsat vævsperfusion, iskæmi og forsinket sårheling. Diabetes er ofte associeret med distale og multisegmentale karforandringer (forsnævringer eller forkalkninger i flere områder af blodkarrene), hvilket kan vanskeliggøre revaskularisering. Kombinationen af neuropati og iskæmi øger risikoen betydeligt for alvorlige fodkomplikationer.
Borgere med tidligere fodsår eller amputation har markant øget risiko for recidiv. Risikoen øges yderligere ved samtidig nyresygdom, rygning og utilstrækkelig metabolisk regulering.
Infektioner i diabetiske fodsår kan udvikle sig hurtigt og involvere dybere strukturer som sener, led og knoglevæv (osteomyelitis). Kliniske infektionstegn kan være mindre udtalte hos personer med neuropati eller nedsat immunrespons, hvilket stiller særlige krav til den kliniske vurdering.
Diabetiske fodsår
Mange diabetiske fodsår udvikles på baggrund af en kombination af neuropati, deformiteter og mekanisk belastning. Repetitivt tryk kan medføre subkutane vævsskader længe før synlige hudforandringer bliver tydelige.
Charcot-fod
En alvorlig komplikation er Charcot neuroosteoartropati (Charcot-fod), som ses ved svær neuropati. Tilstanden er karakteriseret ved inflammatorisk destruktion af knogler og led med efterfølgende kollaps af fodens strukturer. Akut Charcot-fod kan præsentere sig med unilateral (kun på den ene fod) varme, rødme og hævelse uden væsentlige smerter og kan derfor fejltolkes som infektion eller traume.
Risikostratificering
Der anbefales systematisk risikostratificering af borgere med diabetes mhp. vurdering af:
- Neuropati.
- Perifer arteriel sygdom.
- Foddeformiteter.
- Tidligere fodsår eller amputation.
- Hud- og negleforhold.
- Fodtøj og trykbelastning.
Fodscreening anbefales minimum én gang årligt og hyppigere ved forhøjet risiko. Undersøgelsen omfatter blandt andet monofilamenttest, vibrationssans, pulsstatus samt inspektion af hud, negle og fodstilling. Det er en fodterapeut, der laver stratificering. Borgerens tilskud til behandling hos fodterapeut afhænger af denne stratificering.
Sygeplejefaglige opmærksomhedspunkter
Sygeplejersker bør være særligt opmærksomme på:
- Nedsat sensibilitet ved monofilamenttest eller vibrationssans.
- Hyperkeratoser (områder med fortykket hård hud) som tegn på øget trykbelastning.
- Tør hud, fissurer og maceration mellem tæerne.
- Manglende fodpulse, kolde fødder eller hvilesmerter som tegn på iskæmi.
- Rødme, varme, hævelse eller sekretion som mulige infektionstegn.
- At neuropatiske sår ofte er smertefri trods betydelig vævsskade.
- Tegn på osteomyelitis såsom dybe sår, eksponeret knogle eller langvarig infektion.
- Mistanke om Charcot-fod ved unilateral (kun på den ene fod) varme, rødme og hævelse.
- Utilstrækkeligt fodtøj med risiko for trykskader.
- Tidligere fodsår eller amputation som højrisikomarkører for recidiv.
- Behov for hurtig henvisning til multidisciplinært fodteam ved infektion, iskæmi eller progredierende sår.
Kilder til videre læsning:
- Dansk Endokrinologisk Selskab (NBV): Den diabetiske fod.
- Videncenter for Diabetes: Fødder og diabetes.
- Videncenter for Diabetes: Diabetisk neuropati .
- DSAM: Type 2-diabetes i almen praksis.