Guide
Insulintyper
Formål med guiden:
- Du lærer at kende forskel på de vigtigste insulintyper.
- Du lærer, hvordan de forskellige insulintyper bruges i hverdagen.
- Du lærer, hvad du skal være særligt opmærksom på som SOSU-medarbejder.
Observation
Lær mere
Mere om insulintyper
Insulinbehandling har til formål at efterligne kroppens naturlige insulinproduktion. Valget af insulintype afhænger af diabetesform, behandlingsmål, livsstil og den enkelte borgers behov. Kendskab til de forskellige insulintyper er vigtigt for alle sundhedsprofessionelle, der giver insulin, da virkningstidspunkt og virkningsvarighed har betydning for både blodglukoseregulering og risikoen for hypo- og hyperglykæmi.
Insulin inddeles overordnet i tre grupper:
- Hurtigtvirkende insulin (bolus/måltidsinsulin), som gives umiddelbart før eller i forbindelse med et måltid og dækker stigningen i blodsukker efter kulhydratindtag.
- Langtidsvirkende insulin (basalinsulin), som dækker kroppens grundlæggende insulinbehov mellem måltider og om natten.
- Blandingsinsulin, som indeholder både hurtigtvirkende og langtidsvirkende insulin i samme pen.
Insulinregimer
Et basal-bolus-regime anvendes ofte til personer med type 1-diabetes. Behandlingen består af langtidsvirkende insulin til at dække det basale insulinbehov kombineret med hurtigtvirkende insulin til måltider. Personer med type 2-diabetes kan behandles med basalinsulin alene eller med kombinationer af basal- og måltidsinsulin afhængigt af sygdommens udvikling og den øvrige diabetesbehandling.
Insulins virkning
Insulinpræparater adskiller sig ved deres indsættende virkning (hvor hurtigt insulinen begynder at virke), maksimale virkning (hvornår effekten er størst) og virkningsvarighed (hvor længe insulinen virker). Disse forskelle har betydning for, hvornår insulinen skal administreres i forhold til måltider, fysisk aktivitet og søvn.
For sundhedsprofessionelle, der har at gøre med insulin, er det vigtigt at kende den ordinerede insulintype, da fejl mellem forskellige præparater kan medføre alvorlige konsekvenser. Forveksling af hurtigtvirkende og langtidsvirkende insulin kan føre til svær hypoglykæmi eller betydelig hyperglykæmi.
Ændring i insulinbehov
Ved ændringer i appetit, sygdom, nedsat nyrefunktion eller øget fysisk aktivitet kan insulinbehovet ændre sig. Observation af blodglukosemønstre og symptomer er derfor en vigtig del af den sygeplejefaglige opfølgning.
Sygeplejefaglige opmærksomhedspunkter
Sygeplejersker bør være særligt opmærksomme på:
- At den ordinerede insulintype stemmer overens med administrationsplanen.
- Risiko for forveksling mellem hurtigtvirkende og langtidsvirkende insulin.
- Sammenhæng mellem måltider og administration af måltidsinsulin.
- Tegn på hypoglykæmi eller hyperglykæmi ved ændringer i insulinbehovet.
- Om borgerens spisevaner, sygdom eller fysiske aktivitet kræver særlig opmærksomhed.
- Korrekt opbevaring og håndtering af insulin.
- Om borgeren har forståelse for forskellen mellem de forskellige insulintyper.
Kendskab til insulintypernes virkningsprofil er en forudsætning for at kunne observere behandlingsrespons, identificere fejl i insulinbehandlingen og understøtte en sikker og individuel diabetesbehandling.
Kilder til videre læsning:
Mere om insulintyper
Insulinbehandling har til formål at efterligne kroppens naturlige insulinproduktion. Valget af insulintype afhænger af diabetesform, behandlingsmål, livsstil og den enkelte borgers behov. Kendskab til de forskellige insulintyper er vigtigt for alle sundhedsprofessionelle, der giver insulin, da virkningstidspunkt og virkningsvarighed har betydning for både blodglukoseregulering og risikoen for hypo- og hyperglykæmi.
Insulin inddeles overordnet i tre grupper:
- Hurtigtvirkende insulin (bolus/måltidsinsulin), som gives umiddelbart før eller i forbindelse med et måltid og dækker stigningen i blodsukker efter kulhydratindtag.
- Langtidsvirkende insulin (basalinsulin), som dækker kroppens grundlæggende insulinbehov mellem måltider og om natten.
- Blandingsinsulin, som indeholder både hurtigtvirkende og langtidsvirkende insulin i samme pen.
Insulinregimer
Et basal-bolus-regime anvendes ofte til personer med type 1-diabetes. Behandlingen består af langtidsvirkende insulin til at dække det basale insulinbehov kombineret med hurtigtvirkende insulin til måltider. Personer med type 2-diabetes kan behandles med basalinsulin alene eller med kombinationer af basal- og måltidsinsulin afhængigt af sygdommens udvikling og den øvrige diabetesbehandling.
Insulins virkning
Insulinpræparater adskiller sig ved deres indsættende virkning (hvor hurtigt insulinen begynder at virke), maksimale virkning (hvornår effekten er størst) og virkningsvarighed (hvor længe insulinen virker). Disse forskelle har betydning for, hvornår insulinen skal administreres i forhold til måltider, fysisk aktivitet og søvn.
For sundhedsprofessionelle, der har at gøre med insulin, er det vigtigt at kende den ordinerede insulintype, da fejl mellem forskellige præparater kan medføre alvorlige konsekvenser. Forveksling af hurtigtvirkende og langtidsvirkende insulin kan føre til svær hypoglykæmi eller betydelig hyperglykæmi.
Ændring i insulinbehov
Ved ændringer i appetit, sygdom, nedsat nyrefunktion eller øget fysisk aktivitet kan insulinbehovet ændre sig. Observation af blodglukosemønstre og symptomer er derfor en vigtig del af den sygeplejefaglige opfølgning.
Sygeplejefaglige opmærksomhedspunkter
Sygeplejersker bør være særligt opmærksomme på:
- At den ordinerede insulintype stemmer overens med administrationsplanen.
- Risiko for forveksling mellem hurtigtvirkende og langtidsvirkende insulin.
- Sammenhæng mellem måltider og administration af måltidsinsulin.
- Tegn på hypoglykæmi eller hyperglykæmi ved ændringer i insulinbehovet.
- Om borgerens spisevaner, sygdom eller fysiske aktivitet kræver særlig opmærksomhed.
- Korrekt opbevaring og håndtering af insulin.
- Om borgeren har forståelse for forskellen mellem de forskellige insulintyper.
Kendskab til insulintypernes virkningsprofil er en forudsætning for at kunne observere behandlingsrespons, identificere fejl i insulinbehandlingen og understøtte en sikker og individuel diabetesbehandling.
Kilder til videre læsning: