Guide
Prednisolon
Formål med guiden:
- Du lærer, hvordan Prednisolon påvirker blodsukkeret hos borgere med diabetes.
- Du lærer, hvad du konkret skal observere og handle på i hjemmeplejen.
- Du lærer, hvornår du skal kontakte sygeplejerske eller diabetesbehandler.
Observation
Lær mere
Prednisolons indvirkning på blodsukkeret
Prednisolon tilhører gruppen af glukokortikoider, som har en markant effekt på kroppens glukosemetabolisme. Når en borger behandles med Prednisolon, påvirker det blodsukkeret gennem flere fysiologiske mekanismer:
- Øger insulinresistens: Muskler og fedtvæv får sværere ved at optage glukose fra blodet, selvom insulin er til stede.
- Nedsætter β-cellers insulinsekretion: Hvis kroppen både producerer mindre insulin og samtidig reagerer dårligere på det, vil blodsukkeret stige yderligere.
- Øger hepatisk glukoseproduktion: Der ekstra glukose ud i blodet, selv uden at kroppen har behov for det.
Dette resulterer i steroidinduceret hyperglykæmi. Dette ses især hos personer, der allerede har diabetes eller er i risiko for at udvikle det, men det kan også opstå hos ellers raske personer.
Den største på virkning af blodsukkeret ses ved ≥ 30 mg Prednisolon i > 5 dage.
- Minimal påvirkning ved ≤ 5–7,5 mg dagligt.
- Inhalationssteroider påvirker glukose i meget begrænset omfang.
- Effekten starter efter 4–6 timer, topper efter 8–12 timer, og varer op til 16 timer.
Blodsukkermålinger ved prednisolonbehandling
Systemiske glukokortikoider kræver tættere monitorering af blodsukkeret, især i de første døgn efter opstart. Hvis blodsukkerværdierne overstiger 10–12 mmol/l, bør man vurdere behovet for midlertidig justering af den antihyperglykæmiske behandling, som ofte indebærer ekstra insulin. Hos sårbare borgere – fx ældre, dehydrerede eller multisyge – skal man være særligt opmærksom på risikoen for hyperosmolært syndrom, som kan udvikles ved længerevarende og ubehandlet hyperglykæmi.
Prednisolons indvirkning på blodsukkeret
Prednisolon tilhører gruppen af glukokortikoider, som har en markant effekt på kroppens glukosemetabolisme. Når en borger behandles med Prednisolon, påvirker det blodsukkeret gennem flere fysiologiske mekanismer:
- Øger insulinresistens: Muskler og fedtvæv får sværere ved at optage glukose fra blodet, selvom insulin er til stede.
- Nedsætter β-cellers insulinsekretion: Hvis kroppen både producerer mindre insulin og samtidig reagerer dårligere på det, vil blodsukkeret stige yderligere.
- Øger hepatisk glukoseproduktion: Der ekstra glukose ud i blodet, selv uden at kroppen har behov for det.
Dette resulterer i steroidinduceret hyperglykæmi. Dette ses især hos personer, der allerede har diabetes eller er i risiko for at udvikle det, men det kan også opstå hos ellers raske personer.
Den største på virkning af blodsukkeret ses ved ≥ 30 mg Prednisolon i > 5 dage.
- Minimal påvirkning ved ≤ 5–7,5 mg dagligt.
- Inhalationssteroider påvirker glukose i meget begrænset omfang.
- Effekten starter efter 4–6 timer, topper efter 8–12 timer, og varer op til 16 timer.
Blodsukkermålinger ved prednisolonbehandling
Systemiske glukokortikoider kræver tættere monitorering af blodsukkeret, især i de første døgn efter opstart. Hvis blodsukkerværdierne overstiger 10–12 mmol/l, bør man vurdere behovet for midlertidig justering af den antihyperglykæmiske behandling, som ofte indebærer ekstra insulin. Hos sårbare borgere – fx ældre, dehydrerede eller multisyge – skal man være særligt opmærksom på risikoen for hyperosmolært syndrom, som kan udvikles ved længerevarende og ubehandlet hyperglykæmi.