Om Alt om Diabetes

Alt om Diabetes (oprindeligt: Diabeteshåndbogen) er udviklet i et samarbejde mellem sundhedsprofessionelle i Region Syddanmark, herunder bl.a. diabetessygeplejersker, kliniske diætister, fodterapeuter mv. Diabeteshåndbogen godkendes ved Diabetesudvalg Region Syddanmark.

I 2019 initierede Steno Diabetes Center Odense digitalisering af Diabeteshåndbogen, hvor den i første version blev lanceret som en app, og hvor den nu findes som denne hjemmeside, Alt om Diabetes.

Alt om Diabetes er udviklet i et samarbejde mellem kommunale ledere og sundhedspersoner fra de Syddanske kommuner, privatpraktiserende fodterapeuter og diætister, klinisk personale fra diabetesafdelingerne på de Syddanske sygehuse, ledelse, stabsmedarbejdere og klinikere på Steno Diabetes Center Odense.

Udviklingen af appen og senere hjemmesiden er projektledt af Steno Diabetes Center Odense, som også vil være projektleder på kommende videreudviklinger af denne.

Sådan finder du rundt

På forsiden finder du en række guides fordelt under hovedtemaer. Under hver guide finder du henholdsvis Observationer og tilhørende Handlinger. Observationerne er et udtryk for dét, som du kan opleve eller se, når du er ude at besøge en borger. Handlingerne er dét, som du bør gøre i situationen.

Der kan sagtens være flere observationer og dertilhørende handlinger under hver guide. Du kan også opleve, at der er en række observationer i en guide, som har den samme slags handlinger.

Husk, at hvis du har spørgsmål til hjemmesiden, ris og/eller ros, så kan du skrive til vores projektleder på Steno Diabetes Center Odense via: ouh.ode.sdco.altomdiabetes@rsyd.dk