Guide
Anbefaling af screening og kontroller
Formål med guiden:
- Du lærer, hvilke tjek og kontroller din borger med diabetes bør have.
- Du lærer, hvordan du kan støtte borgeren i at møde op til aftaler og følge sin behandlingsplan.
- Du lærer, hvad du skal holde øje med i hverdagen, så du kan reagere tidligt ved tegn på ændring i borgerens diabetes.
Observation
Lær mere
Find vej i sundhedsvæsenet
Det er individuelt, hvornår en borger har brug for diverse kontroller. Det kan du læse mere om på følgende links til Videncenteret for diabetes.
Regelmæssige kontroller
Regelmæssige diabeteskontroller har til formål at opdage begyndende komplikationer tidligt og sikre at behandling og forebyggelse tilpasses den enkelte borger. Mange diabetesrelaterede senkomplikationer udvikler sig gradvist og kan være til stede i flere år uden tydelige symptomer. Derfor er systematisk screening en vigtig del af diabetesbehandlingen.
Borgere med diabetes bør tilbydes regelmæssig kontrol af blandt andet:
- HbA1c (langtidsblodsukker).
- Blodtryk.
- Lipidstatus (kolesterol).
- Nyrefunktion (eGFR og urin-albumin).
- Fødder og kredsløb.
- Øjne (screening for diabetisk retinopati).
- Vægt og livsstilsfaktorer.
Formålet er at identificere risikofaktorer og komplikationer på et tidspunkt, hvor udviklingen stadig kan bremses eller forebygges.
For sygeplejersker er det vigtigt at forstå, at god diabetesbehandling ikke alene handler om blodsukkerregulering. Borgere med diabetes har øget risiko for mikroangiopatiske komplikationer (retinopati, nefropati og neuropati) samt makrovaskulære komplikationer som hjerte-kar-sygdom. Regelmæssige kontroller gør det muligt at følge udviklingen og iværksætte relevante forebyggende tiltag.
HbA1c
HbA1c anvendes som mål for den gennemsnitlige blodglukosekontrol over de seneste 8–12 uger. Ved vedvarende forhøjede værdier øges risikoen for udvikling af diabetiske senkomplikationer. Samtidig er kontrol af blodtryk og LDL-kolesterol afgørende, da disse faktorer har stor betydning for risikoen for hjerte-kar-sygdom.
Screening af nyrerne
Screening af nyrerne omfatter typisk måling af urin-albumin/kreatinin-ratio (UACR) og estimeret glomerulær filtrationsrate (eGFR). Tidlig påvisning af albuminuri eller faldende nyrefunktion giver mulighed for at iværksætte behandling, som kan forsinke udviklingen af kronisk nyresygdom.
Screening af øjnene
Øjenscreening har til formål at identificere diabetisk retinopati, som i de tidlige stadier ofte er symptomfri. Regelmæssig screening er derfor afgørende for at forebygge synstab. Tilsvarende kan systematiske fodundersøgelser identificere neuropati, kredsløbsproblemer og øget risiko for diabetiske fodsår, før der opstår alvorlige komplikationer.
Sygeplejerskens rolle
Sygeplejersker har en vigtig rolle i at understøtte borgerens deltagelse i planlagte kontroller, motivere til egenomsorg og reagere på manglende fremmøde til screening. Manglende kontrol kan betyde, at komplikationer først opdages sent i sygdomsforløbet, hvor behandlingsmulighederne er mere begrænsede.
Kilder til videre læsning
- DSAM: Type 2-diabetes i almen praksis.
- Videncenter for Diabetes: Årskontrol og screening ved diabetes.
- Videncenter for Diabetes: Øjne og diabetes.
- Videncenter for Diabetes: Nyrer og diabetes.
- Videncenter for Diabetes: Fødder og diabetes.
- Dansk Endokrinologisk Selskab (NBV): Type 1-diabetes.
- Dansk Endokrinologisk Selskab (NBV): Type 2-diabetes.
Find vej i sundhedsvæsenet
Det er individuelt, hvornår en borger har brug for diverse kontroller. Det kan du læse mere om på følgende links til Videncenteret for diabetes.