Guide
Hjertet og diabetes
Formål med guiden:
- Du lærer at genkende tegn på hjerteproblemer hos borgere med diabetes.
- Du lærer konkrete handlinger, der kan afhjælpe nogle af symptomerne i hverdagen.
- Du lærer, hvornår du skal reagere og kontakte sygeplejerske eller læge.
Observation
Lær mere
Risiko for hjerte-kar-sygdom
Borgere med diabetes har en markant øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom sammenlignet med personer uden diabetes. Risikoen skyldes blandt andet langvarig hyperglykæmi, som kan beskadige blodkarrenes endotel (inderside) og fremme udviklingen af aterosklerose (åreforkalkning). Risikoen øges yderligere ved samtidig forhøjet blodtryk, dyslipidæmi og rygning.
Den øgede risiko ses både hos personer med type 1-diabetes og type 2-diabetes. Ved type 1-diabetes har sygdomsvarighed stor betydning, mens insulinresistens ofte spiller en central rolle ved type 2-diabetes. Begge tilstande kan føre til øget risiko for blodprop i hjertet, hjertesvigt, perifer arteriesygdom og apopleksi.
For sygeplejersker er det vigtigt at have fokus på den samlede kardiovaskulære risikoprofil og ikke kun på blodsukkerreguleringen. Behandling og opfølgning bør omfatte vurdering af:
- HbA1c (langtidsblodsukker)
- blodtryk
- LDL-kolesterol
- rygestatus
- fysisk aktivitetsniveau
- vægt og taljemål
- medicinadhærens
Observationer
Observation af symptomer på hjerte-kar-sygdom er ligeledes en vigtig sygeplejefaglig opgave. Borgere med diabetes kan have atypiske symptomer på iskæmisk hjertesygdom, blandt andet som følge af autonom neuropati. Symptomer kan derfor vise sig som tiltagende åndenød, uforklarlig træthed, nedsat fysisk funktionsevne eller generel utilpashed frem for klassiske brystsmerter.
Hos borgere med type 2-diabetes og høj kardiovaskulær risiko anbefales det ofte at overveje behandling med SGLT2-hæmmere eller GLP-1-receptoragonister, da disse lægemidler har dokumenteret effekt på risikoen for hjerte-kar-hændelser og hjertesvigt ud over deres blodsukkersænkende virkning.
Tidlig opsporing
Sundhedspersonalets rolle er derfor central i forhold til tidlig opsporing, patientuddannelse, understøttelse af livsstilsændringer og opfølgning på behandling, så risikoen for alvorlige hjerte-kar-komplikationer reduceres.
Kilder til videre læsning:
Risiko for hjerte-kar-sygdom
Borgere med diabetes har en markant øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom sammenlignet med personer uden diabetes. Risikoen skyldes blandt andet langvarig hyperglykæmi, som kan beskadige blodkarrenes endotel (inderside) og fremme udviklingen af aterosklerose (åreforkalkning). Risikoen øges yderligere ved samtidig forhøjet blodtryk, dyslipidæmi og rygning.
Den øgede risiko ses både hos personer med type 1-diabetes og type 2-diabetes. Ved type 1-diabetes har sygdomsvarighed stor betydning, mens insulinresistens ofte spiller en central rolle ved type 2-diabetes. Begge tilstande kan føre til øget risiko for blodprop i hjertet, hjertesvigt, perifer arteriesygdom og apopleksi.
For sygeplejersker er det vigtigt at have fokus på den samlede kardiovaskulære risikoprofil og ikke kun på blodsukkerreguleringen. Behandling og opfølgning bør omfatte vurdering af:
- HbA1c (langtidsblodsukker)
- blodtryk
- LDL-kolesterol
- rygestatus
- fysisk aktivitetsniveau
- vægt og taljemål
- medicinadhærens
Observationer
Observation af symptomer på hjerte-kar-sygdom er ligeledes en vigtig sygeplejefaglig opgave. Borgere med diabetes kan have atypiske symptomer på iskæmisk hjertesygdom, blandt andet som følge af autonom neuropati. Symptomer kan derfor vise sig som tiltagende åndenød, uforklarlig træthed, nedsat fysisk funktionsevne eller generel utilpashed frem for klassiske brystsmerter.
Hos borgere med type 2-diabetes og høj kardiovaskulær risiko anbefales det ofte at overveje behandling med SGLT2-hæmmere eller GLP-1-receptoragonister, da disse lægemidler har dokumenteret effekt på risikoen for hjerte-kar-hændelser og hjertesvigt ud over deres blodsukkersænkende virkning.
Tidlig opsporing
Sundhedspersonalets rolle er derfor central i forhold til tidlig opsporing, patientuddannelse, understøttelse af livsstilsændringer og opfølgning på behandling, så risikoen for alvorlige hjerte-kar-komplikationer reduceres.
Kilder til videre læsning: