Guide
Hjælpemiddel: Nedsat syn
Formål med guiden:
- Du lærer at genkende tegn på, at en borger med diabetes har behov for hjælpemidler.
- Du lærer, hvordan du handler og dokumenterer dine observationer korrekt.
- Du lærer, hvornår du skal inddrage en sygeplejerske.
Observation
Lær mere
Hjælpemidler til nedsat syn
Nedsat syn er en hyppig følge af diabetes og kan skyldes diabetisk retinopati, makulaødem, grå stær eller andre øjensygdomme. Synsnedsættelsen kan påvirke borgerens evne til at udføre egenomsorg, herunder måle blodglukose, administrere insulin, læse medicinetiketter og færdes sikkert i hverdagen. Hjælpemidler kan derfor være afgørende for at bevare selvstændighed, behandlingssikkerhed og livskvalitet.
Tidlig opsporing of hjælpemidler
Tidlig opsporing og behandling af øjenforandringer vigtig for at forebygge alvorligt synstab. Samtidig bør der løbende vurderes, om synsnedsættelsen medfører behov for kompenserende hjælpemidler eller ændringer i borgerens støttebehov.
Hjælpemidler til borgere med nedsat syn kan blandt andet omfatte:
- lup eller elektroniske forstørrelsesløsninger
- talende blodglukosemålere
- blodglukosemålere og sensorer med store eller tydelige displays
- hjælpemidler til korrekt dosering af insulin
- belysningsløsninger og kontrastmarkeringer
- læse- og orienteringshjælpemidler
- digitale løsninger med oplæsningsfunktion
Valget af hjælpemiddel afhænger af synsnedsættelsens omfang, borgerens funktionsevne og de aktiviteter, som er påvirket. Nogle hjælpemidler bevilges som kommunale hjælpemidler efter Serviceloven, mens diabetesudstyr, der er nødvendigt for behandlingen, typisk bevilges som behandlingsredskaber efter sundhedslovgivningen.
Sygeplejefaglige opmærksomhedspunkter
Sygeplejersker bør være særligt opmærksomme på:
- Om borgeren kan aflæse blodsukkermåler, sensor eller insulinpen korrekt.
- Vanskeligheder med at dosere insulin eller håndtere diabetesudstyr.
- Tegn på, at synsnedsættelsen påvirker medicinhåndtering eller egenomsorg.
- Øget risiko for fald eller utryghed i hjemmet som følge af synsnedsættelse.
- Behov for synshjælpemidler eller ændringer i eksisterende hjælpemidler.
- Behov for henvisning til øjenlæge, synskonsulent eller kommunens hjælpemiddelafdeling.
- Behov for undervisning af borger eller pårørende i anvendelse af hjælpemidler.
Sundhedsfagligt personale har en central rolle i at identificere, når synsnedsættelse påvirker diabetesbehandlingen. Ved at reagere tidligt på ændringer i synet og sikre adgang til relevante hjælpemidler kan behandlingsfejl forebygges, og borgerens mulighed for at bevare en sikker og selvstændig hverdag styrkes.
Kilder til videre læsning:
- Videncenter for Diabetes: Øjne og type 1-diabetes
- Videncenter for Diabetes: Øjne og type 2-diabetes
- Videncenter for Diabetes: Tilskud og rettigheder
- Dansk Endokrinologisk Selskab (NBV): Type 1-diabetes
- Dansk Endokrinologisk Selskab (NBV): Type 2-diabetes
- Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM): Farmakologisk behandling af type 2-diabetes
Hjælpemidler til nedsat syn
Nedsat syn er en hyppig følge af diabetes og kan skyldes diabetisk retinopati, makulaødem, grå stær eller andre øjensygdomme. Synsnedsættelsen kan påvirke borgerens evne til at udføre egenomsorg, herunder måle blodglukose, administrere insulin, læse medicinetiketter og færdes sikkert i hverdagen. Hjælpemidler kan derfor være afgørende for at bevare selvstændighed, behandlingssikkerhed og livskvalitet.
Tidlig opsporing of hjælpemidler
Tidlig opsporing og behandling af øjenforandringer vigtig for at forebygge alvorligt synstab. Samtidig bør der løbende vurderes, om synsnedsættelsen medfører behov for kompenserende hjælpemidler eller ændringer i borgerens støttebehov.
Hjælpemidler til borgere med nedsat syn kan blandt andet omfatte:
- lup eller elektroniske forstørrelsesløsninger
- talende blodglukosemålere
- blodglukosemålere og sensorer med store eller tydelige displays
- hjælpemidler til korrekt dosering af insulin
- belysningsløsninger og kontrastmarkeringer
- læse- og orienteringshjælpemidler
- digitale løsninger med oplæsningsfunktion
Valget af hjælpemiddel afhænger af synsnedsættelsens omfang, borgerens funktionsevne og de aktiviteter, som er påvirket. Nogle hjælpemidler bevilges som kommunale hjælpemidler efter Serviceloven, mens diabetesudstyr, der er nødvendigt for behandlingen, typisk bevilges som behandlingsredskaber efter sundhedslovgivningen.
Sygeplejefaglige opmærksomhedspunkter
Sygeplejersker bør være særligt opmærksomme på:
- Om borgeren kan aflæse blodsukkermåler, sensor eller insulinpen korrekt.
- Vanskeligheder med at dosere insulin eller håndtere diabetesudstyr.
- Tegn på, at synsnedsættelsen påvirker medicinhåndtering eller egenomsorg.
- Øget risiko for fald eller utryghed i hjemmet som følge af synsnedsættelse.
- Behov for synshjælpemidler eller ændringer i eksisterende hjælpemidler.
- Behov for henvisning til øjenlæge, synskonsulent eller kommunens hjælpemiddelafdeling.
- Behov for undervisning af borger eller pårørende i anvendelse af hjælpemidler.
Sundhedsfagligt personale har en central rolle i at identificere, når synsnedsættelse påvirker diabetesbehandlingen. Ved at reagere tidligt på ændringer i synet og sikre adgang til relevante hjælpemidler kan behandlingsfejl forebygges, og borgerens mulighed for at bevare en sikker og selvstændig hverdag styrkes.
Kilder til videre læsning:
- Videncenter for Diabetes: Øjne og type 1-diabetes
- Videncenter for Diabetes: Øjne og type 2-diabetes
- Videncenter for Diabetes: Tilskud og rettigheder
- Dansk Endokrinologisk Selskab (NBV): Type 1-diabetes
- Dansk Endokrinologisk Selskab (NBV): Type 2-diabetes
- Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM): Farmakologisk behandling af type 2-diabetes