Sådan gør du, når borgeren virker trist, deprimeret eller uforklarlig træt
- Tag bekymringen alvorligt og sig det højt. Tal med borgeren om, hvordan vedkommende har det psykisk. Brug hverdagssprog og lyt – også hvis borgeren virker trist, stresset eller opgivende.
- Giv observationer videre til sygeplejerske. Beskriv hvilke tegn på stress, angst eller mistrivsel, du oplever, så borgeren kan få den rette faglige opfølgning og evt. henvisning.
- Støt borgeren i struktur i hverdagen. Hjælp med faste rutiner for måltider, søvn, bevægelse og pauser. Små, genkendelige rammer kan mindske uro og give mere overskud.
- Motivér til støtte fra andre – uden pres. Fortæl borgeren, at det kan hjælpe at tale med andre i samme situation (fx gennem Diabetesforeningen), hvis borgeren selv viser interesse.
- Hjælp med at finde vej i systemet.
- Dokumentér dine observationer og handlinger.