Guide

Syg og type 1-diabetes

Formål med guiden:

  • Du lærer, hvordan sygdom kan påvirke blodsukkeret hos en borger med type 1-diabetes.
  • Du lærer, hvad du konkret skal gøre, når en borger med type 1-diabetes er syg.
  • Du lærer, hvornår og hvordan du skal reagere og inddrage sygeplejerske eller læge.

Observation

Lær mere

Forholdsregler ved tilstødende sygdom

Både hos personer med type 1 og type 2 diabetes vil akut sygdom eller anden til­stødende (interkurrent) sygdom oftest medføre et øget behov for insulin. Mål altid blodsukker hyppigt, mindst fire gange dagligt.

Vær især opmærksom på disse infektionssygdomme, som vil medføre et øget be­hov for insulin og intensiv observation:

  • influenza
  • blærebetændelse
  • lungebetændelse
  • mave­tarminfektioner
  • svære fodsår
  • opblussen i en kronisk obstruktiv lungelidelse
  • sygdom­me, der kræver behandling med steroider (binyrebarkhormoner)

Det er vigtigt, at syge personer spiser og drikker rigeligt (ca. 2­-3 liter) for at op­retholde en normal væske­ og elektrolytbalance (saltbalance), samt normal blod­sukker. I disse situationer er det ikke nødvendigt at overholde de sædvanlige ko­stråd.

Hvis personen med diabetes ikke kan opretholde sin egenomsorg og følge oven­stående forskrifter, må plejepersonalet påtage sig dette, eller personen med dia­betes må indlægges.

Syreforgiftning

Det er vigtigt at forebygge udvikling af syreforgiftning (ketoacidose) hos personer med type 1 diabetes. Blodet/urinen må derfor undersøges for ketonstoffer. Høje blodsukkerværdier med samtidig keton i blodet/ketonuri kræver indlæggelse.

Var denne guide hjælpsom?