Lavt blodsukker

Når blodsukkeret falder til under omkring 3,9 mmol/l, mangler kroppen tilstrækkelig glukose til at opretholde normale funktioner, især for hjernen. Dette udløser symptomer som bleghed, rysten, usammenhængende tale, prikken, sult, irritabilitet, sved, svimmelhed, synsforstyrrelser og i værste fald bevidstløshed.

Ved at give hurtige kulhydrater (fx juice, sukker, druesukker) får man en hurtig stigning i blodsukker, fordi de optages hurtigt i blodet. Men disse kulhydrater virker kun kortvarigt, så man skal følge op med langsomme kulhydrater (fx rugbrød) for at stabilisere blodsukkeret og undgå, at det falder igen.

Dokumentation er vigtig både af hensyn til borgerens journal og for at forstå, hvorfor episoden skete – f.eks. ændret medicin, sult, sygdom eller ændret aktivitet. Denne refleksion kan reducere risikoen for gentagelser.

En mindre gruppe af personer med type 1 diabetes lider af unawareness, hvor de ikke længere kan mærke lavt blodsukker i tide. Dette kan især være farligt i relation til bilkørsel. Her anbefaler man altid at måle blodsukker inden man færdes i trafikken.

En måde at afklare tilstedeværelsen af unawareness er at spørge personen med diabetes Kan du mærke, når du får et tilfælde med for lavt blodsukker? Alt afhængig af, hvad den enkelte svarer, kan det skønnes, hvor stor risikoen er, for at personen udvikler et insulin­ tilfælde.

Det kan virke stressende på mange personer med diabetes at være i risiko for hypoglykæmier samt deciderede insulinchok.
Angsten for lavt blodsukker kan medføre meget uheldige handlemønstre, så personen med diabetes bevidst vælger at højne blodsukkerniveauet.

Det betyder desværre stor risiko for udvikling af følgesygdomme, og risikoen for insulintilfælde og insulinchok øges yderligere. Det er derfor vigtigt, at gå i dialog med den enkelte, og lave individuelle aftaler.