Guide
Refleksion over blodsukkermålinger
Formål med guiden:
- Du lærer, hvad du skal holde øje med og tænke over, når du måler et blodsukker uden for målet.
- Du lærer, hvorfor refleksion over blodsukkerværdierne er vigtige.
- Du lærer, hvad der er vigtigt at videregive til sygeplejerske eller læge.
Observation
Lær mere
Blodsukkermålinger er et vigtigt redskab
Blodglukosemålinger er et vigtigt redskab til at vurdere effekten af diabetesbehandlingen, men en enkelt måling giver kun et øjebliksbillede. Den kliniske vurdering bør derfor tage udgangspunkt i mønstre og tendenser over tid frem for enkeltstående værdier. Formålet med refleksion over blodglukosemålinger er at identificere årsager til udsving og understøtte en sikker og individuel behandling.
Vurdering af blodglukosemålinger
Ved vurdering af blodglukosemålinger bør sygeplejersken altid se værdien i sammenhæng med borgerens aktuelle situation. Faktorer, der kan påvirke blodsukkeret, omfatter blandt andet:
- Tidspunkt for målingen i forhold til måltider.
- Kulhydratindtag og appetit.
- Insulin eller anden diabetesmedicin.
- Fysisk aktivitet.
- Infektion, feber eller anden akut sygdom.
- Stress, smerter eller søvnmangel.
- Alkoholindtag.
- Behandling med binyrebarkhormon (fx Prednisolon).
- Lipohypertrofi.
Det er ofte ændringer i mønstre frem for enkelte afvigende målinger, der giver den vigtigste information om behandlingen. Gentagne høje eller lave værdier på samme tidspunkt af døgnet kan være tegn på, at behandlingen eller de daglige rutiner bør vurderes.
Vurdering af sensorværdier
Hos borgere, der anvender kontinuerlig glukosemåling (CGM) eller flash glukosemåling (FGM), bør vurderingen ikke alene baseres på den aktuelle glukoseværdi. Trendpile, glukosekurver og Time in Range (TIR – den procentdel af tiden, hvor glukosen ligger inden for det aftalte målområde) giver værdifuld information om glukosevariationer og behandlingskvalitet. Samtidig kan Time Below Range (TBR) og Time Above Range (TAR) bidrage til at identificere risiko for henholdsvis hypoglykæmi og hyperglykæmi.
Ved uventede blodglukoseværdier bør der altid foretages en samlet vurdering, før der handles. En høj værdi kan fx skyldes infektion, stress eller glemt medicin, mens en lav værdi kan hænge sammen med nedsat appetit, øget fysisk aktivitet eller ændret insulinoptagelse. Det er derfor vigtigt at identificere den sandsynlige årsag frem for alene at reagere på tallet.
Sygeplejefaglige opmærksomhedspunkter
Sygeplejersker bør reagere på og vejlede kollegaer i at være opmærksomme på:
- Gentagne høje eller lave blodsukkerværdier på samme tidspunkt af døgnet.
- Sammenhæng mellem blodsukker, kost, fysisk aktivitet og medicin.
- Ændringer i appetit, sygdom eller væskeindtag, som kan påvirke blodsukkeret.
- Om målingerne stemmer overens med borgerens symptomer.
- Trendpile og glukosekurver ved sensorbaseret glukosemåling.
- Tegn på tilbagevendende hypo- eller hyperglykæmi.
- Behov for dialog med den behandlingsansvarlige læge eller diabetesambulatorium ved vedvarende ændringer i blodsukkermønsteret.
Sygeplejersken har en vigtig rolle i at omsætte blodsukkermålinger til kliniske observationer. Ved at identificere mønstre og mulige årsager til udsving kan sygeplejersken bidrage til tidlig opsporing af problemer, understøtte borgerens egenomsorg og skabe et kvalificeret grundlag for eventuelle behandlingsjusteringer.
Kilder til videre læsning:
- Dansk Endokrinologisk Selskab (NBV): Type 1-diabetes
- Dansk Endokrinologisk Selskab (NBV): Type 2-diabetes
- Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM): Farmakologisk behandling af type 2-diabetes
- Videncenter for Diabetes: Blodsukker og type 1-diabetes
- Videncenter for Diabetes: Blodsukker og type 2-diabetes
Blodsukkermålinger er et vigtigt redskab
Blodglukosemålinger er et vigtigt redskab til at vurdere effekten af diabetesbehandlingen, men en enkelt måling giver kun et øjebliksbillede. Den kliniske vurdering bør derfor tage udgangspunkt i mønstre og tendenser over tid frem for enkeltstående værdier. Formålet med refleksion over blodglukosemålinger er at identificere årsager til udsving og understøtte en sikker og individuel behandling.
Vurdering af blodglukosemålinger
Ved vurdering af blodglukosemålinger bør sygeplejersken altid se værdien i sammenhæng med borgerens aktuelle situation. Faktorer, der kan påvirke blodsukkeret, omfatter blandt andet:
- Tidspunkt for målingen i forhold til måltider.
- Kulhydratindtag og appetit.
- Insulin eller anden diabetesmedicin.
- Fysisk aktivitet.
- Infektion, feber eller anden akut sygdom.
- Stress, smerter eller søvnmangel.
- Alkoholindtag.
- Behandling med binyrebarkhormon (fx Prednisolon).
- Lipohypertrofi.
Det er ofte ændringer i mønstre frem for enkelte afvigende målinger, der giver den vigtigste information om behandlingen. Gentagne høje eller lave værdier på samme tidspunkt af døgnet kan være tegn på, at behandlingen eller de daglige rutiner bør vurderes.
Vurdering af sensorværdier
Hos borgere, der anvender kontinuerlig glukosemåling (CGM) eller flash glukosemåling (FGM), bør vurderingen ikke alene baseres på den aktuelle glukoseværdi. Trendpile, glukosekurver og Time in Range (TIR – den procentdel af tiden, hvor glukosen ligger inden for det aftalte målområde) giver værdifuld information om glukosevariationer og behandlingskvalitet. Samtidig kan Time Below Range (TBR) og Time Above Range (TAR) bidrage til at identificere risiko for henholdsvis hypoglykæmi og hyperglykæmi.
Ved uventede blodglukoseværdier bør der altid foretages en samlet vurdering, før der handles. En høj værdi kan fx skyldes infektion, stress eller glemt medicin, mens en lav værdi kan hænge sammen med nedsat appetit, øget fysisk aktivitet eller ændret insulinoptagelse. Det er derfor vigtigt at identificere den sandsynlige årsag frem for alene at reagere på tallet.
Sygeplejefaglige opmærksomhedspunkter
Sygeplejersker bør reagere på og vejlede kollegaer i at være opmærksomme på:
- Gentagne høje eller lave blodsukkerværdier på samme tidspunkt af døgnet.
- Sammenhæng mellem blodsukker, kost, fysisk aktivitet og medicin.
- Ændringer i appetit, sygdom eller væskeindtag, som kan påvirke blodsukkeret.
- Om målingerne stemmer overens med borgerens symptomer.
- Trendpile og glukosekurver ved sensorbaseret glukosemåling.
- Tegn på tilbagevendende hypo- eller hyperglykæmi.
- Behov for dialog med den behandlingsansvarlige læge eller diabetesambulatorium ved vedvarende ændringer i blodsukkermønsteret.
Sygeplejersken har en vigtig rolle i at omsætte blodsukkermålinger til kliniske observationer. Ved at identificere mønstre og mulige årsager til udsving kan sygeplejersken bidrage til tidlig opsporing af problemer, understøtte borgerens egenomsorg og skabe et kvalificeret grundlag for eventuelle behandlingsjusteringer.
Kilder til videre læsning:
- Dansk Endokrinologisk Selskab (NBV): Type 1-diabetes
- Dansk Endokrinologisk Selskab (NBV): Type 2-diabetes
- Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM): Farmakologisk behandling af type 2-diabetes
- Videncenter for Diabetes: Blodsukker og type 1-diabetes
- Videncenter for Diabetes: Blodsukker og type 2-diabetes