Højt blodsukker og type 1-diabetes

• Blodsukkeret er principielt forhøjet, når det ligger over det, man vil kalde et normalt blodsukker. Har en borger diabetes, er normalområdet for blodsukkeret mellem 4 og 10 mmol/l.
• Højt blodsukker over lang tid øger risikoen for at udvikle følgesygdomme, og bør derfor forebygges og behandles.
• Symptomerne varierer fra person til person. Det er individuelt både ved hvilke blodsukkerværdier, man får symptomer og hvor mange symptomer, man får.
• Ligger blodsukkeret over 12-15 mmol/l., vil næsten alle opleve at have symptomer i et eller andet omfang.

Ved meget højt blodsukker kan borgeren også opleve symptomer som:

• mavesmerter
• kvalme og opkastninger
• hovedpine
• større tendens til infektion i hud og slimhinder
• føleforstyrrelser i hænder og fødder
• dårlig heling af sår

Har borgeren en højt blodsukker over længere tid, kan han/hun opleve symptomer som:

• tandkødsbetændelse
• at sår har svært ved eller er lang tid om at hele
• kløe/svie og svampinfektioner omkring kønsorganerne
• psykisk nedstemthed
• rejsningsproblemer og manglende lyst

Hyperglykæmi (for højt blodsukker) skyldes ubalance i forholdet mellem mad, motion og medicin. Sygdomme kan også forårsage hyperglykæmi, især hvis sygdommen er ledsaget af feber.

Behandling af hyperglykæmi
Personer med diabetes, der oplever en enkelt høj blodsukkerværdi behøver ikke behandling, men for høje blodsukker værdier igennem længere tid betyder, at personen med diabetes bliver træt og uoplagt, og har større risiko for at udvikle senkomplikationer.

Generelt forhøjede blodsukkerværdier, enten hele dagen eller på samme tidspunkt hver dag, kræver behandling eller ændring i igangværende behandling.

Overvejelser, når personer med diabetes generelt har forhøjet blodsukker:

• Spiser personen med diabetes hensigtsmæssigt (for meget, forkert) i forhold til den diabetesmedicin, han/hun får?
• Bevæger personen med diabetes sig tilstrækkeligt i forhold til det, han/hun spiser?
• Hvad drikker personen til og mellem måltiderne?
• Har han/hun infektioner? Læs guiden Syg og type 1-diabetes
• Har han/hun indtaget medicinen?
• Er injektionsteknikken korrekt (vinkel, kanylelængde, injektionssted, tidspunkt)?
• Har personen med diabetes infiltrater, og stikkes der i dem? Læs guiden Insulinpuder
• Er personen med diabetes stresset af andre årsager (fysiske, psykiske eller sociale)?
• Kan personen med diabetes motionere mere i hverdagen? (OBS: ingen motion, hvis der er ketonstoffer i urinen)
• Skal lægen involveres?

Ved blodsukker over 15 mmol/l er der risiko for begyndende syreforgiftning. Syreforgiftning er en livstruende tilstand. Blodet eller urinen skal derfor undersøges for ketonstoffer (syre). Hvis blodet eller urinen indeholder ketonstoffer, kontakt da læge. Blodsukker og ketonstoffer i blod eller urin skal løbende tjekkes.

Syreforgiftning (ketoacidose) er en tilstand, der opstår når kroppen mangler insulin og ses oftest ved Type 1 diabetes. Manglen på insulin gør, at det normale stofskifte ændres, og da der ikke er insulin nok tilstede, kan sukker (glukose) ikke forbrændes til energi i cellerne. Kroppen forbrænder i stedet fedtstofferne til fedtsyrer.

Ketonstof er en svag syre, som kan spores i blodet og urinen. På grund af manglen på insulin ophobes syren i organismen, og fører efterhånden til en egentlig forgiftning, som ubehandlet, og i værste tilfælde, kan medføre døden. Patienter i insulinpumpebehandling kan udvikle ketoacidose inden for få timer.

Symptomerne på ketoacidose er:

• dyb og hurtig vejrtrækning (Kussmauls respiration)
• acetonelugt
• dehydrering (udtørring), tørst og øget vandladning
• mavesmerter
• svimmelhed
• kvalme
• opkastning
• sløvet bevidsthedsniveau

OBS: Alle symptomer er nødvendigvis ikke til stede samtidig.

Ved mistanke om ketoacidose skal følgende observeres:

• almen tilstand
• bevidsthedsniveau
• respiration
• legemstemperatur
• blodsukker
• væskeindtagelse
• fødeindtagelse
• diurese (mængde af urin i løbet af døgnet)
• ketonstoffer i blodet/urinen