Højt blodsukker og type 2-diabetes

• Blodsukkeret er principielt forhøjet, når det ligger over det, man vil kalde et normalt blodsukker. Har en borger diabetes, er normalområdet for blodsukkeret mellem 4 og 10 mmol/l.
• Ofte vil man tale om for højt blodsukker, når det er over 12 mmol/l og meget højt blodsukker, når det er over 15 mmol/l.
• Det er vigtigt, at din borger har et individuelt behandlingsmål for blodsukkeret med sin diabetesbehandler.
• Symptomerne varierer fra person til person. Det er individuelt både ved hvilke blodsukkerværdier, man får symptomer og hvor mange symptomer, man får. Det afhænger bl.a. af ens alder og hvor kompliceret en diabetes, man har.
• Ligger blodsukkeret over 12-15 mmol/l, vil næsten alle opleve at have symptomer i et eller andet omfang.

Ved meget højt blodsukker kan borgeren også opleve symptomer som:

• hovedpine
• større tendens til infektion i hud og slimhinder
• føleforstyrrelser i hænder og fødder
• dårlig heling af sår

Har borgeren et højt blodsukker over længere tid, kan han/hun opleve symptomer som:

• tandkødsbetændelse
• at sår har svært ved eller er lang tid om at hele
• kløe og svie/svampeinfektioner omkring kønsorganerne
• psykisk nedstemthed
• rejsningsproblemer og manglende lyst

Hyperglykæmi (for høj blodsukker) skyldes ubalance i forholdet mellem mad, motion og medicin. Sygdomme kan også forårsage hyperglykæmi, især hvis sygdommen er ledsaget af feber.

Behandling af hyperglykæmi
Personer med diabetes, der oplever en enkelt høj blodsukkerværdi behøver ikke behandling, men for høje blodsukker­ værdier igennem længere tid betyder, at personen med diabetes bliver træt og uoplagt, og har større risiko for at udvikle senkomplikationer. Generelt forhøjede blodsukkerværdier, enten hele dagen eller på samme tidspunkt hver dag, kræver behandling eller ændring i igangværende behandling.

Overvejelser, når personer med diabetes generelt har forhøjet blodsukker:

• Spiser personen med diabetes hensigtsmæssigt (for meget, forkert) i forhold til den diabetesmedicin, han/hun får?
• Bevæger personen med diabetes sig tilstrækkeligt i forhold til det, han/hun spiser?
• Hvad drikker personen til og mellem måltiderne?
• Har han/hun infektioner? Læs mere på guiden Syg og type 2-diabetes
• Har han/hun indtaget medicinen?
• Er injektionsteknikken korrekt (vinkel, kanylelængde, injektionssted, tidspunkt)?
• Har personen med diabetes infiltrater, og stikkes der i dem? Læs guiden Insulinpuder
• Er personen med diabetes stresset af andre årsager (fysiske, psykiske eller sociale)?
• Kan personen med diabetes motionere mere i hverdagen?
• Skal lægen involveres?

Personer med type 2 diabetes får som hovedregel ikke syreforgiftning, men kan få hyperosmolær hyperglykæmi.

Meget højt blodsukker på over 30 mmol/l kaldes også for alvorlig hyperglykæmi eller hyperosmolær hyperglykæmi.

Navnet hyperosmolær hyperglykæmi skyldes, at blodet er meget koncentreret på grund af tab af vand (hyperosmolær). Samtidigt er blodsukkeret højt (hyperglykæmi).

Hyperosmolær hyperglykæmi er en sjælden, men livstruende tilstand, som næsten udelukkende rammer personer over 70 år med type 2-diabetes.

SGLT2-hæmmere virker ved at øge udskillelsen af sukker (glukose) og natrium i urinen, hvilket kan påvirke patientens hydreringsstatus. Dette kan i visse tilfælde øge risikoen for syreforgiftning (diabetisk ketoacidose). Derfor bør SGLT-2 hæmmere pauseres ved svær akut sygdom (f.eks. høj feber, vedvarende opkastninger eller diarré) grundet lille risiko for diabetisk ketoacidose [kilde].

Diabetisk ketoacidose ved SGLT2-hæmmer behandling kan ses ved kun let forhøjet blodsukker.

Det er vigtigt at være opmærksom på dette hos risiko patienter i behandling med SGLT2-hæmmer med nyopståede uspecifikke symptomer.